Vedtægter
Foreningen af Villaejere på Horneby Sand, Hornbæk
CVR nr. 33188706
§ 1
Foreningens navn og hjemsted
1.1
Foreningens navn er: Foreningen af Villaejere på
Horneby Sand, Hornbæk.
1.2
Foreningens hjemsted er Hornbæk, Helsingør kommune.
§ 2
Foreningens område
2.1
Foreningens geografiske interesseområde er
villakvarteret i
området begrænset af A.R. Friisvej, Ndr. Strandvej, 3. Tangvej
og kysten, incl. matrikler på Kystvej nr. 27 dd, ec og
cy.
§ 3
Foreningens formål
3.1
Foreningens formål er at virke for en hensigtsmæssig
administration af kvarterets fælles interesser,
herunder fælles veje samt af andre sager i og udenfor
kvarteret, som har betydning for dette.
3.2
Foreningen
sørger for opkrævning af vejbidrag og kontingent.
Vejbidrag og kontingent fastsættes på den årlige
generalforsamling. For erhvervsvirksomheder og andre,
som udnytter vejnettet ekstraordinært, fastsættes
særlige bidrag.
§ 4
Foreningens medlemskreds
4.1
Enhver
parcelejer i villakvarteret har ret til at være medlem
af foreningen.
4.2 Indmeldelse i foreningen skal ske skriftligt til
bestyrelsen. Udmeldelse af foreningen skal
ligeledes ske skriftligt til bestyrelsen, dog inden den
1. april i det indeværende år, ellers betragtes parcelejeren som medlem for endnu et år.
§ 5
Kontingent og vejbidrag
5.1
Ethvert medlem af foreningen har pligt til at betale
kontingent.
5.2
Enhver parcelejer i foreningens område, jfr. § 2, har
pligt til at betale vejbidrag pr. parcel.
5.3
Indbetalt kontingent og vejbidrag anvendes til
opfyldelse af foreningens forpligtelser, herunder
udgifter til administration af foreningen. Endvidere kan
foreningens formue anvendes til enkelt
projekter, som vedtages på generalforsamlingen.
§ 6
Generalforsamlingen
6.1
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
6.2
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
Hornbæk i tiden 1. juli til 31. august, så vidt muligt
på en søndag. General-forsamlingen indkaldes af
bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig
meddelelse til hver enkelt medlems postadresse eller
mailadresse, som meddelt af parcelejeren.
6.3
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet
af fremmødte medlemmer. Beslutninger på
generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, med
mindre vedtægten bestemmer andet.
6.4
Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge
med indkaldelsen til generalforsamlingen. Forslag, der
af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære
generalforsamling, skal indsendes til bestyrelsens
formand inden 15. juni. Fremsatte forslag skal
bekendtgøres for foreningens medlemmer senest 14 dage
før afholdelsen af generalforsamlingen.
6.5
På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter
behandles:
1. Valg af dirigent.
2.
Beretning om foreningens virksomhed.
3.
Aflæggelse af regnskab for det forløbne år.
4.
Fastsættelse af vejbidrag for det nye regnskabsår.
5.
Fastsættelse af kontingent for det nye regnskabsår.
6.
Eventuelle forslag fra medlemmer.
7. Valg af
bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af
revisor.
9.
Eventuelt.
6.6
Forslag, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke
sættes under afstemning på den ordinære
generalforsamling. Der kan afholdes vejledende
afstemninger under punktet 9. Eventuelt.
6.7
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på
general-forsamlingen afgør alle tvivlsspørgsmål
vedrørende sagernes behandlingsmåde og
stemmeafgivningen.
6.8
Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre
general-forsamlingen eller dirigenten bestemmer, at
afstemningen skal være skriftlig.
6.9
Alle medlemmer af foreningen har én stemme pr. parcel.
Et medlem, der er i restance til foreningen, har ikke
stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke
kan vælges til tillidshverv i foreningen.
6.10
Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et
andet medlem eller et medlem af vedkommendes husstand.
Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere
end to fuldmagter.
6.11
Der udarbejdes et referat af generalforsamlingen, som
underskrives af dirigenten og formanden.
Generalforsamlingsreferatet kan ses på foreningens
hjemmeside.
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling
7.1
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når
bestyrelsen finder det nødvendigt, eller efter skriftlig
begæring herom til bestyrelsen af mindst 10 af
foreningens medlemmer, der ikke er i restance til
foreningen. I begæringen skal dagsordenen for den
ekstraordinære generalforsamling angives.
7.2
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes og afvikles på
samme måde og med samme varsel, som den ordinære
generalforsamling.
7.3
Når begæring om afholdelse af ekstraordinær
generalforsamling er indgivet til bestyrelsen, skal
generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter
begæringens modtagelse. Ekstraordinær general-forsamling
afholdes i Hornbæk.
7.4
Hvis ikke mindst 5 af de medlemmer, der har ønsket den
ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede
på general-forsamlingen, kan dagsordenen nægtes
behandlet af generalforsamlingen. Beslutning herom
træffes ved simpelt flertal.
§
8
Bestyrelsen
8.1
Bestyrelsen skal bestå af 3-5 medlemmer, der vælges
blandt foreningens medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne
vælges for 1 år ad gangen, men kan genvælges.
8.2
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer
giver møde. Bestyrelsens beslutning træffes ved
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
8.3
Efter bestyrelsesmøde udfærdiges referat, der skal
underskrives af de medlemmer af bestyrelsen, der var til
stede ved mødet. Referatet udfærdiges af formanden for
bestyrelsen, eller hvem han måtte delegere dette til.
8.4
Bestyrelsen vælger selv sin formand. Beslutning om valg
eller afsættelse af formand træffes ved simpelt flertal
blandt bestyrelsens medlemmer.
8.5
Formanden varetager endvidere foreningens økonomi, men
kan dog antage andre til mod vederlag at bistå ved
opkrævning af kontingenter, vejbidrag og ved
regnskabsføring i øvrigt.
8.6
Bestyrelseshverv er ulønnet, med mindre
generalforsamlingen bestemmer andet. Bestyrelsen
afholder møde, så ofte formanden eller to medlemmer
finder det nødvendigt.
8.7
Udtræder et medlem af bestyrelsen udpeger bestyrelsen et
nyt medlem, som fungerer indtil næste ordinære
generalforsamling.
§ 9
Tegningsret
9.1
Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i
forening.
§ 10
Foreningens regnskab
10.1
Foreningens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts.
10.2
Foreningens resultat overføres i overensstemmelse med
foreningens formål til følgende regnskabsår. Foreningens
formue og overskud kan ikke udloddes til medlemmerne,
med mindre samtlige medlemmer af foreningen tiltræder
dette.
10.3
Foreningens kapital kan anvendes i overensstemmelse med
foreningens formål.
§ 11
Revision
11.1
Generalforsamlingen vælger en revisor, som enten er
stats-autoriseret eller registreret revisor eller en
regnskabskyndig. Revisor behøver ikke være medlem af
foreningen. Genvalg kan finde sted. Revisor kan modtage
vederlag for sit hverv, jfr. § 8.5.
11.2
Det
aflagte årsregnskab gennemgås af revisor, der forsyner
regnskabet med påtegning herom.
§ 12
Vedtægtsændringer
12.1
Forslag til ændringer i foreningens vedtægter kan kun
vedtages på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen
af medlemmerne er til stede eller repræsenteret ved
fuldmagt, og kun når 2/3 af de tilstedeværende eller
repræsenterede medlemmer stemmer herfor.
12.2
Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men
mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget,
indkaldes til ny generalforsamling, der skal afholdes
inden en måned. På denne generalforsamling kan forslaget
vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer - uden
hensyn til antal fremmødte eller repræsenterede - er for
forslaget.
§ 13
Ikrafttræden
13.1
Således
endeligt vedtaget på den (ekstra)ordinære
generalforsamling
Hornbæk,
den 7. august 2011
Bestyrelsen: |